Sankt
Katarina Kirke i Store
Heddinge ligner ikke nogen anden
dansk kirke. Det østvendte kvadratiske kor og det ottekantede
skib,
oktogonen, der oprindeligt havde et centraltårn, er
opført ca. 1200,
muligvis som begyndelsen til et endnu større kompleks, der
aldrig
blev fuldendt. Ca. 1400 kom der tag og gavle på koret, og det
nuværende tårn opførtes. Det søndre
våbenhus ca. 1500.
Centraltårnet blev ødelagt ca. 1670 ved et lynnedslag,
hvorefter
oktogonens indre blev ryddet, og der blev lagt et fladt loft af
træ,
båret af 4 træsøjler. Taget blev et pyramidetag. I
1830'erne fik
skibet nygotiske vinduer, og endelig blev der i 1850'erne
foretaget en gennemgribende ombygning, der gav
kirken dens nuværende udseende.
Se
kirken fra sydøst