Den danske folkekirke

Folkekirkens struktur
Folkekirken er bygget op om 10 stifter, der er folkekirkens højeste niveau. Hvert stift har et antal provstier, og Tryggevælde Provsti er blot et af dem, der hører til Roskilde Stift. Under hvert provsti hører et antal sogne, der hver især ledes af et menighedsråd. Dermed er folkekirken meget lokal og tilpasset de områder, hvor kirkerne ligger.

Den øverste myndighed for folkekirken, og dermed højere end stiftet, er biskopperne. De skal blandt andet godkende overordnede områder som ændringer i ritualer og liturger, og de er ansvarlige for det antal præstestillinger, der er i et provsti.

Læs mere om folkekirkens organisation på www.folkekirken.dk/om-folkekirken/organisation.

Økonomien i folkekirken
Økonomisk kan folkekirken deles ind i tre grupper: lokaløkonomi, fællesfonden og statstilskud. Lokaløkonomien består primært af kirkeskatten, der betales af folkekirkens medlemmer, og afholder knap 80 % af folkekirkens udgifter. En række af de fælles udgifter i folkekirken dækkes af fællesfonden, som består af landskirkeskatten, der udgør en del af kirkeskatten. Statstilskuddet bevilges af regeringen og er med på finansloven. Denne del bruges blandet andet til kirkegårdsdrift og personregistrering, som kirken har til opgave at udføre for staten.

Du kan læse mere om, hvordan økonomien i folkekirken hænger sammen på www.folkekirken.dk/om-folkekirken/oekonomi og på www.km.dk/folkekirken/oekonomi/.