Forsøg med ny teknologi i Kongsted Kirke

Konserveringsfaglig kirkekonsulent Susanne Ørum fortæller om kalkmalerierne i Kongsted Kirke.

Den lyse firkant til venstre viser nanogelens egenskaber til at trække snavset ud.

De hvide firkanter viser test med nanogelen.

Nanogelen trækker effektivt snavset ud og beholder det meste af farvelaget.

Som den første kirke i Danmark har Kongsted Kirke været midtpunkt for en forundersøgelse med en helt ny teknologi til at rense kalkmalerier. Teknologien hedder nanogel og renser kalkmalerier på en mere skånsom måde end tidligere, så farverne og konturerne beholdes på de gamle malerier.

- De første malerier i Kongsted Kirke er malet på hvælvingerne i koret og skibet og er udført omkring 1425-1440 af det såkaldte Kongstedværksted. Malerierne er i sin tid malet på en frisk kalkbund, og farvelaget sidder derfor ganske godt fast. Der er dog stadig nogle områder, hvor malingen er dårligt afbundet. Derfor er det altid vanskeligt at rense malerierne uden at fjerne noget af farvelaget, forklarer Isabelle Brajer, mens hun peger rundt på hvælvingerne. 

Det er en våd dag sidst i oktober, og forundersøgelsen af Kongsted Kirke er i fuld gang. Seniorforsker Isabelle Brajer er ansvarlig for undersøgelsen, og sammen med konserveringsfaglig kirkekonsulent Susanne Ørum har hun slået sig ned i kirken på fuld tid for at udføre forundersøgelsen.

- Når konservatorerne skal rense kalkmalerierne i denne del af kirken, er det en udfordring at rense dem på en skånsom måde. Indtil nu har de fleste metoder til at rense kalkmalerier bestået i at fjerne snavslaget mekanisk, f.eks. ved at gnide en bestemt type svamp over overfladen. Metoden gør, at der enten kan opstå skader på mikroskopisk niveau, eller at skaderne ligefrem kan ses med det blotte øje, fortæller Isabelle. 

Ved en svagt afbundet kalkfarve er det en dårlig idé at gnide på overfladen, da farvelaget gnides delvist af. Derfor har man ved tidligere restaureringer ofte repareret disse skader ved at male farverne helt eller delvist op igen. Farveudbedringer blev accepteret, fordi man ikke havde bedre rensemetoder.

Nanoteknologi giver bedre resultater ved restaurering
De sidste ca. 10 år har forskerne arbejdet med nye metoder baseret på nanoteknologi, der kunne udnyttes til at behandle kalkmalerierne på en mere effektiv og skånsom måde end tidligere. Isabelle Brajer har været involveret i 2 store EU-betalte projekter, hvor hun afprøvede disse nye metoder.

Primus motor bag indførelsen af nanoteknologi i konservering af kulturarv er den italienske professor Piero Baglioni, som driver et forskningscenter på universitetet i Firenze. Efter flere års eksperimenter har man nu udviklet produkter, der giver meget lovende resultater, og som er klar til at afprøve ved rensning af kalkmalerierne.

- I april 2017 oprettede Nationalmuseet en ph.d.-stilling, der skulle forske i at bruge nanoteknologi til at rense kalkmalerier. I forbindelse med dette ph.d.-projekt var ph.d.-studerende Kathrine Segel på et flere måneders forskningsbesøg hos Piero Baglioni for at lære om de nyeste rensningsmetoder i hans laboratorium. Det var et heldigt sammentræf, at Kathrine kom tilbage fra Italien lige før, vi skulle begynde forundersøgelsen af Kongsted Kirke, fortæller Isabelle.

Det er metoderne fra laboratoriet, som Isabelle Brajer og hendes hold nu har anvendt som forsøg i Kongsted Kirke i deres forundersøgelse. 

Nanogelen suger snavset ud
- Den nye teknologi er en nanogel, der ligner en gelatineplade og er gummiagtig. Det smarte ved nanogelen er, at den kan oplades i forskellige væsker, hvilket vil sige, at gelen opsuger væske som vand eller kemikalier. Når gelen så placeres på væggen med kalkmaleriet, fungerer den som et kompres ved, at den suger snavset fra overfladen ud. På den måde beholder man det meste af farvelaget, fordi man undgår at slide på overfladen med en svamp, forklarer Isabelle. 

Under forundersøgelsen testede Kathrine blandt andet, hvor længe gelen skulle sidde for at fungere optimalt. Hun udførte også farvemålinger for at bevise fordelene ved at anvende nanogelerne i forhold til rensning med svamp. 

Metoden med nanogelen har aldrig været anvendt på vægmalerier i Danmark, og hvis nanogelerne anvendes på hele udsmykningen i Kongsted Kirke under den kommende restaurering, vil det være den største anvendelse af denne metodologi på verdensplan. 

Kaseinlim gav udfordringer
Forsøgene med nanogeler i Kongsted viste, at de også kunne bruges til at fjerne en eftermørknet lim fra en tidligere restaurering. Disse forsøg blev foretaget i skibets vestlige hvælv, som blev udsmykket af det såkaldte Fakseværksted ca. 70 år efter, at Kongstedværkstedet udsmykkede de østlige hvælv og vægge.

I forbindelse med den nye udsmykning kalkede Fakseværkstedet en ny bund for deres malerier ovenpå den gamle. Men vedhæftningen mellem de to lag er desværre så dårlig, at Faxeværkstedets malerier sidder løst, og flere steder allerede er røget af. Det er et stort konserveringsproblem, fortæller Isabelle.

Da Kongstedværkstedets malerier blev fremdraget mod slutningen af 1800-tallet, blev Fakseværkstedets malerier delvis afdækket, men blev atter kalket over, da man ikke syntes, at de var pæne nok. Fakseværkstedets udsmykning, som ses i skibets tre vestlige fag i dag, blev genafdækket og restaureret i 1961.

Konservatoren havde store problemer med det løstsiddende maleri, og derfor forsøgte han at redde malerierne ved at lime kanterne på de dårligt vedhæftede områder med kaseinlim. Desværre eftermørkner kaseinlim med tiden og er meget vanskeligt at fjerne. Den omfattende brug af kaseinlim er i dag synlig og vil virke visuelt forstyrrende på et renset maleri. Desuden er kasein et næringsstof for mikroorganismer.

- På grund af de gode erfaringer vi havde med nanogelen, valgte jeg at prøve at fjerne kaseinlimen med nanogel. Jeg opladede nanogelen med enzymer og skabte betingelserne for, at de kunne virke optimalt. Det betød, at luften og overfladen på maleriet skulle opvarmes til ca. 20 grader, forklarer Isabelle.

Gelen viste sig at fungere, og efter 2 timer var kaseinlimen fjernet.

En helt ny æra indenfor restaurering
I starten lavede Kathrine Segel kun små prøver for at teste nanogelens egenskaber til at rense kalkmalerierne. Men de små prøver giver kun en indikation af virkningen af nanogelen, og i samråd med Isabelle, som er hendes vejleder i ph.d.-projektet, besluttede hun sig derfor for at lave en større prøve på et område med sort farve, der er ekstremt dårligt afbundet.

- Den sorte farve sidder ikke særlig godt fast, og der er stor risiko for at gnide farven af ved almindelig rensning. Med nanogelen lykkedes det at rense området uden at slide farven af. Det er bevis på, at metoden her er den bedste til at rense kalkmalerierne i denne kirke – og også i andre kirker, fortæller Isabelle.

Den nye gel har åbnet dørene til en helt ny æra inden for konservering af kalkmalerier. 

Forundersøgelse danner baggrund for videre restaurering
En forundersøgelse munder ud i en 100 siders rapport, som menighedsrådet bruger til at planlægge, hvornår kalkmalerierne skal ordnes i forhold til de andre projekter i kirken.

Men inden rapporten er færdig, har Isabelle og Susanne først været en tur i arkivet på Nationalmuseet og undersøgt alt omkring historien for Kongsted Kirke og malerierne. De dykker ned i, hvem der har udført malerierne og hvornår, så de har en forståelse for, hvordan malerierne er udført.

Efter turen i arkivet tager de på ophold i kirken og tjekker blandt andet puds- og kalklag. Undersøgelserne bruger de til at beskrive tilstanden af malerierne. Ud fra det kan de nu lave en kortlægning af skaderne og et forslag til behandling.

- Behandlingen er ikke kun rensning. Det kan også være imprægnering af farverne, der gør dem stærkere, så de bevares så længe som muligt. Undervejs udbedrer vi nogle revner. Og så vurderer vi, i hvilken grad udbedring af farverne er nødvendige. Med den nye nanoteknologi bliver behovet for udbedring af farver minimal, fortæller Isabelle.

Tilbage på Nationalmuseet skal Isabelle Brajer og Susanne Ørum nu skrive rapporten færdig. Derefter er det op til menighedsrådet at planlægge projektet og søge midlerne til det.

Del dette: