Minikonfirmander i Hylleholt

Hylleholt Kirke sætter hvert forår fokus på konfirmation i børnehøjde, når de inviterer til minikonfirmand. Og de har stor succes med forløbet, der både gør børnene fortrolige med kirken og samtidig er et godt sted at koble af efter skole.

- Minikonfirmand er for børnene en frivillig ting, de kan gå til efter skole, og det skal være sjovt og anderledes. Forløbet handler om at skabe relationer mellem børnene, kirken, skolen og forældrene – og det hele starter med minikonfirmander, fortæller kateket Michael Nørgaard, der underviser minikonfirmanderne.

Minikonfirmand er et tilbud til 3. klasse, og forløbet strækker sig over 10 gange. Gennem forløbet bliver børnene godt rustet til at tage en beslutning om konfirmation, og børnene får indblik i den kirkelige kultur. 

Valgt af børnene
De fleste af børnene bruger ikke kirken i forvejen, men de har hørt om forløbet og synes, det lyder interessant. Forældrene er heller ikke nødvendigvis typiske kirkegængere, men de vil gerne give børnene det rum og samtidig holde traditionen ved lige ved at videregive den kirkelige kultur til børnene. Og eleverne vælger oftest selv at komme:

- Jeg valgte at gå til minikonfirmand, fordi jeg havde fået at vide, at det var sjovt og hyggeligt. Jeg synes, det var spændende, fortæller Niels.

Også Victoria valgte selv at gå til minikonfirmand for at lære mere om konfirmation:
- Jeg vil gerne konfirmeres om nogle år, og jeg ville gerne se, hvad det gik ud på. Jeg synes, det er så hyggeligt at være i kirke og kan godt lide at synge. Det var spændende, det vi fik at vide. Og jeg elsker kage, som der var hver gang.

Samvær, snak og spisning
Michael henter eleverne efter skole, og sammen går de alle til sognekontoret ved kirken, hvor undervisningen foregår. På turen til kirken snakker de om løst og fast, og for Michael er det næsten den vigtigste tid, fordi han får mulighed for at lodde stemningen i forhold til, hvordan undervisningen skal foregå. 

- På gåturen får eleverne mulighed for at stille spørgsmål, der ikke kan tages i plenum, og det kan være både om tro og kirke, men også om aktuelle situationer som Coronakrisen eller andet, som børnene reflekterer over, fortæller han. 

Når de ankommer til kirken, starter de med at synge en sang, og Michael fortæller om dagens program. Ret hurtigt får børnene tilbudt noget at spise, for efter en skoledag er de gerne både sultne og trætte. Alle er med til at lave maden og dække bord, for medejerskab er vigtigt. Under spisningen går snakken lystigt, og det skal være rart at være med.

- Minikonfirmandtilbuddet er anderledes end mange andre fritidsaktiviteter, fordi vi kan tilbyde fællesskab, samvær og snak om dagligdags ting, fortæller Michael. 

Arbejder med både hoved og hænder
Efter spisningen står programmet på alvorligere emner som bibellæsning, hvor de leger fortællingen bagefter. For eksempel kan de have konkurrencer om, hvem der er stærkest, hvis de har læst David og Goliath.

Til sidst arbejder de praktisk med et personligt produkt, og det vigtigste er, at de laver noget, de kan tage med hjem. Det kan være et armbånd med perler, der symboliserer nogle bestemte ting. Eller det kan være et krammekors til at have i lommen. 

- Krammekorset kan børnene bruge, hvis de er nervøse ved noget, eller de kan give det som gave. Arbejdet med korset er en refleksion i sig selv, for børnene får et råt kors i træ, som de skal slibe kanterne af på. Mens de arbejder, kan de reflektere over, hvad det betyder at slibe kanter af, uddyber Michael.

Nogle gange skriver de en bøn, som de siger oppe fra prædikestolen. På den måde lærer børnene, at kirken er et sted, de kan bruge til noget i deres hverdag.

Kæmpe gave at undervise
Michael Nørgaard er oprindeligt uddannet skolelærer med linjefag i kristendom, og efter 16 år i folkeskolen valgte han i 2015 at stoppe. Men han fandt hurtigt ud af, at han ikke helt kan undvære undervisningen i sin hverdag, så det faldt ham naturligt at undervise minikonfirmanderne.

- Det giver mig noget rent menneskeligt at undervise børnene, og samtidig holder jeg min undervisning ved lige, fortæller han. Og Michael er ikke i tvivl om, hvad der er det mest inspirerende ved at undervise minikonfirmanderne:- Det er at være en del af deres liv og deres forundring. Jeg er en flue på væggen, hvor de opdager verden og tager livet til sig. Det er en kæmpe gave, slutter han.

Del dette: