Kirken styrker den enkelte og fællesskabet

Kirsten Knudsen

Studiekredse, sangaftener og foredrag betyder lige så meget som gudstjenester, fortæller en trofast kirkegænger. 

- Jeg går tit til gudstjeneste, men det er ikke noget med, at jeg er fast kirkegænger hver søndag. Jeg deltager også i alt muligt andet, siger Kirsten Knudsen, der bor i Strøby Egede på Stevns. Dermed adskiller hun sig fra flertallet af de gængse kirkegængere, hvis man læser tidligere forskningslektor og ph.d. Marianne Gaardens undersøgelse om ’den skjulte kirkegænger’ fra 2014. Marianne Gaarden er i dag biskop over Lolland-Falsters Stift. Hendes undersøgelser viser bl.a. et gennemgående træk af, at oplevelsen af præsten er central for kirkegængernes villighed til at lytte til og være i dialog med prædikenen. 

God til at tolke teksten
Det er en oplevelse, som Kirsten Knudsen kan genkende.- Jeg går meget op i, om prædikenen er god. Teksterne ligger jo fast, og jeg kan godt lide, at en præst udlægger det på sin egen måde; at en præst er god til at tolke teksten og sætte den i relation til noget aktuelt. Det har jeg haft rigtigt gode oplevelser med, forklarer hun og understreger, at det giver en større forståelse af et aktuelt samfundsproblem, at det kan sættes ind i en kirkelig tradition.

- Det kan sætte tanker i gang i mig og give mig lyst til at fordybe mig i noget. Hvis det er godt, så har jeg noget med mig, når jeg går derfra; som jeg tænker over og kan læse om, og det kan give idéer til emner i studiekredsen og andre foredrag. Gode præster og prædikener giver én noget med, og så er det op til hver især, hvad vi gør ved det, siger hun.

Deltager i studiekredse
Kirsten Knudsen er ikke medlem af menighedsrådet, men hun er en trofast deltager i mange af kirkens arrangementer, og hun bruger både kirkerne i Strøby, St. Tårnby og Valløby. - For det første er jeg medlem af kirkens studiekreds og har været det i mange år. Sammen med præsterne kan vi foreslå, hvilke emner vi ønsker at beskæftige os med. Vi foreslår f.eks. egnede bøger. Og så er der jo sangaftener. F.eks. har vi i Valløby Kirkes konfirmandstue typisk haft en sangaften en gang om måneden, hvor organisten spiller, og en af kirkesangerne deltager. 

Kirsten Knudsen fortæller, at ”hatten” går rundt med små ønskesedler fra de fremmødte. - Jeg ønsker ofte "Den milde dag er lys og lang" af Carl Nielsen og Aage Berntsen, den er bare så smuk. De er ikke nødvendigvis kirkerelaterede, men typisk fra Højskolesangbogen. Der er også mange foredrag. F.eks. blev et arrangement med kirkesanger Marianne Nielsen til en fremragende koncert, og så er der ofte en lille andagt i tilknytning, forklarer Kirsten Knudsen.

Sangen er værdifuld
Emner i foredragskredsen har f.eks. været moderne kirkekunst, og ofte går Kirsten Knudsens sogn sammen med kirker og præster fra Endeslev og Hårlev, ”så er der også bedre råd til at få dygtige mennesker udefra”, fortæller Kirsten Knudsen med et smil.

Men sangen og fællesskabet betyder meget for hendes engagement i det kirkelige liv. - Der er tit salmer, som jeg ikke kender, men jeg nyder at høre orglets brusen og en dygtig kirkesanger, men jeg synger med af hjertets lyst, når jeg kender salmerne. Hele den stemning er meget værdifuld, for det løfter én ud af hverdagen. Det har man nogle gange brug for.

Kirsten Knudsen kommer mange gange tilbage til sangens betydning.- Det har altid betydet meget for mig. Når min mor havde læst Fadervor for mig, så sang vi altid "Jeg er træt og går til ro". Og så hørte hun morgenandagten fra Domkirken i København, og der var jo salmer, og jeg elskede disse salmer. Sang har altid fulgt mig i mit liv, understreger hun. 

Søger fællesskabet
Kirken har også haft betydning for familiens fælles højtider og begivenheder som bl.a. bryllupper, barnedåb og konfirmationer.- Derfor har fællesskabet en betydning, fælles om at lytte til prædikener, fælles om at synge, det giver noget. Jeg har en god bid af min barnetro i behold. Jeg gik i søndagsskole, da jeg var barn, men barnetroen skal jo passes; lyder måske mærkeligt, for det er jo der, at det starter. Mine forældre gik ikke specielt meget i kirke, men min mor læste Fadervor med mig hver eneste aften. Og det gør jeg selv den dag i dag, jeg kunne ikke forestille mig at sove uden. Det at have en fornemmelse af, at der er noget, som er større end dig selv, os alle. Så det skal deles med andre. Og tro og tvivl følges ad, men for at der ikke skal være for meget tvivl, så er det godt at søge fællesskabet med andre mennesker. Troen kan komme og gå og skal ligesom passes og stimuleres.

- Jeg flyttede til Strøby Egede i 1991 og havde svært ved at falde til, det var ikke nemt at få kontakt. Det var først, da jeg begyndte at komme i kirken, deltage i aktiviteterne, at jeg blev en del af et fællesskab. Der lærte jeg flere mennesker at kende i mit nabolag. Det kan jeg i høj grad anbefale andre, slutter Kirsten Knudsen.


Journalist: Klaus Slavensky, Stevnsbladet

Del dette: