Information til menighedsråd og medarbejdere ang. COVID-19 tiltag fra 9. december 2020

Kære menighedsråd og medarbejdere

Regeringen meldte den 7. og 10. december yderligere tiltag i bekæmpelse af corona-pandemien. Og både Faxe og Stevns kommuner er blandt de kommuner, der fra den 9. december til 3. januar bliver berørt af de særlige lokale tiltag. 

Der er dog ikke er tale om en nedlukning af det danske samfund eller en nedlunkning af det almindelige kirkelige liv som i foråret. Faktisk er der ikke kommet nye formelle restriktioner i forhold til det kirkelige liv. 

Heldigvis kan vi stadig mødes til gudstjenester og kirkelige handlinger også i de berørte kommuner. Det skal selvfølgelig gøres på ansvarlig vis, hvor alle de retningslinjer, vi i forvejen kender, skal overholdes.

De fleste af de øvrige kirkelige aktiviteter bør man udskyde eller aflyse. Det gælder koncerter, børneaktiviteter, foredragsarrangementer, studiekredse,fællesspisninger, kirkekaffe, og ældreaktiviteter mv.

De der arbejder udendørs – uden særlig kontakt med andre mennesker –  kan fortsat møde på arbejde.

Alle offentlig arbejdsgivere i de berørte kommuner opfordres til at sende ansatte som ikke varetager kritiske funktioner hjem. Derfor vil provstikontoret og regnskabskontorets medarbejdere fra 9. december til 3. januar arbejde hjemmefra. Vi kan som sædvanlig træffes på e-mail og på telefon. 

Læs mere i pjecen ”Nye og forlængede COVID-19 tiltag” og Biskoppens brev af 8. december.

Del dette: